I det religiøse liv findes ufærdige og fordømmende moralopfattelser, som ikke harmonerer med sand kristendom. – Livets egen tale er menneskehedens største ”universitet”. – Den autoriserede kristendom kan ikke være fyldestgørende for højintellektuelle mennesker. – Den længst levende afgud er kendetegnet ved, at vi elsker os selv over alt og alle.


Indholdsfortegnelse

1. Verden dyrker endnu en "afgud"
2. Hvorfor væsenernes religiøse liv blev mere af ceremoniel end af praktisk natur
3. En parodi på sand kristendom
4. Hvis den "evige fortabelse" og det "evige helvede" virkelig eksisterede
5. Et gudebillede eller en verdensopfattelse, der må vige for livets egen tale
6. Væsenernes lidelsestilstand eller ulykkelige skæbner kan ikke udgøre færdige slutresultater i den store skabelsesproces
7. En sammenligning mellem jordens skabelse eller tilblivelse og jordmenneskehedens tilblivelse
8. Jordmenneskeheden indvies i skæbnemateriernes hemmelighed i kraft af organismernes reaktionsevne
9. Under begrebet "humanisme" begynder næstekærlighed at blive det førende resultat af jordmenneskehedens erfaringsmateriale
10. En stadfæstelse af livets største facit: "Alt er såre godt", og af livet som menneskehedens største universitet
11. Gudsfornægtelse og konsekvenserne heraf
12. Erkendelsen af "et tænkende og viljeførende Noget" bag naturens skabelse er i kontakt med videnskab. Gudsfornægtelse er overtro
13. Det eneste fornødne eller den sande gudsdyrkelse
14. Hvorfor de kirkelige autoriteter og de såkaldte "frelste" eller "hellige" taber terræn over for almenheden
15. Den autoriserede kristendom er endnu ikke fri af hedenskab
16. De "kristne"s "paradis" kan ikke være fyldestgørende for højintellektuelle mennesker
17. Er Jesus større og ædlere end selve Guddommen?
18. Hvor hævnens og vredens gud må synke i grus, og Jesu "Fader", "alkærligheden" s Gud, bliver til virkelighed
19. Hvorfor det hedenske gudebillede og de hedenske traditioner har kunnet præge kristendommen helt op i det tyvende århundrede
20. Hvorfor man docerer, at det ikke er de gode gerninger, men "nåden" og "syndernes forladelse" det kommer an på
21. Begrebet "kristendom" som udgørende et nyt navn for hedenskab
22. Den længst levende afgud
23. Verdensgenløsningens store mål
24. Kristendommen må blive ét med Kristus, før den kan blive ét med Faderen
25. Almagtens velsignelse


Bibliografiske oplysninger

145 sider
ISBN 978-87-575-0258-9
Martinus Institut, 1969